Praktiske informationer på Aalborg City Gymnasium

Husk at holde afstand, af hensyn til de andre og af hensyn til dig selv.

Husk hyppig håndvask og brug af sprit - både når du kommer til skolen og når du forlader den igen. Vær også opmærksom på hygiejnen, før du går ind og ud af lokalerne, før du spiser etc.

Der er primær adgang til skolen via den store hovedindgang.  

Trafikken rundt i bygningen skal foregå ”med uret”, den åbne trappe i forhallen skal benyttes, når vi går op, og trappetårnene skal benyttes, når vi går ned. Trafikken på de enkelte etager skal også foregå ”med uret”.

Brug mundbind på fællesarealerne når du står eller går.

Slikautomat og kaffeautomat vil være lukket.

Husk at holde afstand, være omhyggelig med håndvask og brug kun dit eget udstyr (computer, telefon, redskaber etc.)


Norjysk lockdown
Elever og kursister, som ikke kommer fra de 7 nedlukkede nordjyske kommuner skal modtage undervisning på skolen.

Elever, som er bosiddende i en af de 7 nedlukkede nordjyske kommuner, skal ikke møde på skolen fra den 9-11 og indtil videre frem til den 3-12. Disse elever  modtager nødundervisning, - den enkelte lærer giver besked over FC.  Disse elever må ikke krydse den aktuelle kommunegrænse.

Hold øje med First Class.

 

Informationsgang:

Dokumentation og tilstedeværelsesregistrering vedr. Covid-19
Når testresultatet foreligger, sender du dokumentationen til vores sekretærer Lis Simonsen og Pia Broberg på ls@aacg.dk og pb@aacg.dk. Dit fravær i relation til Covid-19 godskrives på baggrund af dokumentationen.

 

 

Ved tilfælde af registreret smitte med Covid-19:

Er du testet positiv for Covid-19, skal dine ”nære kontakter” opspores.

”Nære kontakter” er defineret som dem, vi IKKE holder afstand til - dem, vi deler soveværelse, sofa, kram osv. med.

Det anbefales, at nære kontakter testes to gange og isoleres indtil svar på første test.

 

Der kan komme flere anvisninger løbende, følg med på ”Fra kontoret”.

Der læses nu efter de almindelige fagbekendtgørelser, pr. 1. august er bekendtgørelsen om nødundervisning med baggrund i Covid19 ophævet.

Retningslinier vedr. symptomer og test

Er du testet positiv for Covid-19, skal du altid give rektor besked hurtigst muligt.

Hvis du har symptomer på Covid-19, skal du – uanset om du har været tæt på en smittet person eller ikke - lade dig teste og først komme i skole, når der foreligger et negativt testresultat. Er testresultatet positivt, må du først komme i skole igen 48 timer efter, du er blevet symptomfri (lugesans og smagssans må dog gerne mangle, da de tager lang tid om at komme sig).

Hvis du er testet positiv, men ikke har nogen symptomer, så er du velkommen tilbage på skolen én uge efter, du er blevet testet (ikke efter det tidspunkt, du får svar, men det tidspunkt, hvor du bliver testet). MEN hvis du på et tidspunkt i forløbet ALLIGEVEL får symptomer, så gælder ovenstående afsnit naturligvis: Når du er symptomfri, skal der gå 48 timer, før du igen kan komme i skole.

Hvis du ikke har symptomer på Covid-19, men har været tæt på en smittet person (under 1 meters afstand i mindst 15 minutter), skal du lade dig teste og først komme i skole, når der foreligger et negativt testresultat.

Hvis du ikke har symptomer og ikke har været tæt på en smittet person, behøver du ikke at lade dig teste, og du må naturligvis gerne komme i skole.

To tests eller én?
Hvis du er eller har været i nær kontakt til en smittet elev, skal du isolere dig og blive testet 4 dage efter, du sidst har været sammen med smittede. Du skal så testes igen på 6. dagen. Hvis første test er negativ, må og skal du møde i skole igen efter første test og kan gå i skole, mens du venter svar på anden test. Hvis første test er positiv, skal du selvfølgelig ikke testes igen. Og du skal blive hjemme, indtil du er symptomfri og først komme i skole igen 48 timer efter, du er symptomfri.

Der kan komme flere anvisninger løbende, følg med på ”Fra kontoret”.