Matematik (A), fysik (B) og kemi (B)

Interesserer du dig for teknologi, din krop og naturen? Kan du tænke både logisk og abstrakt? Spekulerer du over, hvordan eksempelvis ændringer i klimaet påvirker dit liv og din dagligdag? Vil du arbejde teoretisk og eksperimentelt med naturvidenskab? Så er denne studieretning noget for dig.

Kort video om studieretningen

Se vores matematiklærer Bjørn præsentere studieretningen kort og læs mere efter videoen.

Den matematisk naturfaglige studieretning.

Denne studieretning åbner en meget bred vifte af karrieremuligheder og giver dig direkte adgang til over 300 videregående uddannelser. Du kvalificerer dig til en studieplads inden for naturvidenskab, miljø og ingeniørfagene. Så denne studieretning er målrettet dig, der vil være læge, dyrlæge, tandlæge, farmaceut eller ingeniør. Du har også mulighed for at læse fx datalogi, biologi, molekylær biologi, fysik, kemi eller nanoscience. Desuden giver studieretningen dig adgang til langt de fleste videregående uddannelser inden for fx samfundsvidenskab, jura, sprog, kultur, psykologi og kommunikation.

 
 Fag Niveau 1. sem 2. sem 3. sem 4. sem
Dansk A  
Matematik A  
Historie A    
Sprog B      
Engelsk B      
Fysik B    
Kemi B      
Biologi C        
Samfundsfag C        
Oldtidskundskab C        
Valgfag CB nv fag      
Valgfag BA      
AP          
NV          
DHO          
SRO          
SRP          
FF1          
FF2          
FF3          
FF4          
København          
Studietur          

 

Naturvidenskabelig forskning og uddannelse har en central værdi for samfundet, både med hensyn til teknologisk udvikling, innovation og produktion - men det er også et spændende og betydningsfuldt område at beskæftige sig med rent personligt. I denne studieretning opnår du en generel naturvidenskabelig verdensforståelse.

Vi beskæftiger os med naturvidenskabelige emner og tankegange. Du får matematik på det højeste niveau, og du er dermed rustet til at anvende matematik i tæt samarbejde med fagene fysik og kemi. Du vil desuden få et solidt fundament for at vurdere informationer og aktuelle debatter om naturvidenskabelige problemstillinger, der danner baggrund for mange etiske holdninger og politiske beslutninger i dag.

I matematik arbejder vi abstrakt og logisk, og du lærer, hvordan sammenhænge i naturen og i din dagligdag kan beskrives matematisk. I fysik og kemi lærer du at forstå både den klassiske og den moderne naturvidenskab, og her anvender du mange af de faglige værktøjer, som du lærer i matematik. I fysik lærer du om alt fra atomer til universet - bl.a. emner som lys, lyd, energi og radioaktivitet. I kemi lærer du om grundstoffer og kemiske forbindelser, og du bliver klogere på, hvordan stoffer og kemiske reaktioner påvirker din hverdag. I undervisningen forenes teori og praksis gennem eksperimentelt arbejde.